OM FEST OG GODE BEKENDTSKABER

Lørdag aften så jeg således ud! Jeg skulle nemlig fejre en sød veninde fra folkeskoletiden, sammen med en dejlig flok tøser, som ligeledes stammer fra den tid! Synes det er så herligt, stadig at kunne have veninder fra den tid :) For nu om dage må det vist siges, at folk får nye bekendtskaber, som vinden raser – eller der er ihvertfald rig mulighed for det grundet nye studier, nye jobs, nye interesser, flytning og hvad ved jeg. Og det er jo også meget godt, men derfor er det nu dejligt med nogle piger, som ved alt om mig, og jeg alt om dem! Derfor er jeg taknemmelig over, at det stadig lykkes os at samles, når eksempelvis en i flokken skal fejres :) Efter at have danset med dem natten lang i lørdags, var jeg derfor i et ret så uoplagt mood i går, og jeg fik derfor ikke udrettet det store (vel også meget passende på en søndag, ikke?) I dag er jeg dog frisk som aldrig før (vågnede kl. 5 og kunne bestemt ikke sove… måske også lige i overkanten af, hvad friskhed burde bestå af) Anledning er nok, at jeg er ret så spændt på det, der skal ske i dag. Min dejligste lillesøster bliver nemlig student! Glæder mig så meget på hendes vegne – endelig at kunne stå med huen på efter tre år  :) Jeg må derfor forlade skriveriet, da jeg har endnu en vigtig person, som skal fejres i dag! Selv på en mandag kan livet være en fest :) Vi ses!

Forresten er toppen jeg havde på i lørdag fra Gina Tricot. Modellen hedder Isilda peplum top, og har det fineste snit på bagpå. Desværre fik jeg ikke selv taget et billede af det, så derfor får i det lige at se på en modellos fra deres hjemmeside :)

mig PicMonkey Collage

/Simone

OM AFSLAPPENDE TØJ, EKSAMEN OG PIZZA PARTY

Så blev sidste punktum sat, og eksamensopgaven blev afleveret i formiddags kl. 10! YES! Jeg har i de sidste fire dage mere eller mindre kun være klædt i nattøj og joggintøj (man skal jo gøre det lidt behageligt for sig selv, ikke?) Dog blev der alligevel halvvejs i opgaven tid til et lille breake, hvor jeg var til “pizza party” ved min bedstemor og bedstefar med alle børn, børnebørn og oldebørn. Og sikke et party! – 8 skrigende oldebørn i én have er ikke just, hvad hovedet trænger til efter indespærrelse med eksamensopgave ;) Men det hele gik, og både unge og ældre mavser blev mætte i pizza, mums! Ud over at socialisere lidt med familien (sad dog med en printet version af opgaven og rettede lidt. Er dårlig til at lægge ting fra mig, når jeg er kommet i gang…), var jeg til en forandring trukket af mit nattøj, og var i stedet hoppet i dette outfit. Stadig meget afslappende at have på, men måske lidt mere passende i offentligheden ;) Selvom shortsene var en del gennemsigtige (havde endda taget machende trusser på, for at camouflere det lidt), og bestemt ikke egnet til leg på græs, synes jeg nu alligevel det fungerede meget godt. T-shirten købte jeg til Lopper på Havnen i Aalborg til en sølle 20’er, og shortsene er et nyt køb fra mærket Project Unknown :) Med dette formåede jeg endda at klæde mig efter det gode vejr, hvilket altså ikke altid er helt nemt, når man sidder indenfor 24 timer i døgnet og ikke kommer ud :) Men som sagt, nu er opgaven afleveret, og jeg vil nu tage hul på anden sæson af Orange Is the New Black! God tirsdag :)

mig hej 2

/Simone

STRESSED OUT

Puhu, hvor jeg har godt nok travlt for tiden. Eller, så travlt har jeg jo ikke, men mit hoved kører der ud af med 150 km i timen. Simone har været god til at holde bloggen opdateret den sidste tid, men jeg må jo nok erkende at jeg har forsømt den en del. Kan simpelthen bare ikke overskue det for tiden, for min knold er fyldt til randen med ting som jeg skal have gjort. De sidste dage har været lange og hårde, men jeg tror, det er i dag, at skuden vender. I aften vil jeg i hvert fald bare nyde lidt tid foran fjerneren med min kæreste :-)

Midt i projekthelvedet fik jeg alligevel lige Simone til at knipse nogle billeder af mig den anden dag. Jeg var iført en, for mig, ny skjorte. Skjorten købte jeg nemlig i søndags til Lopper på havnen af søde Anna, og er der en som har god stil og smag, så er det hende, så jeg var ikke lang tid om at snuppe den blå sag med hjem.

 photo PicMonkeyCollage_zps7d2fef4e.jpg
 photo PicMonkeyCollage1_zps6be1dfa9.jpg/Mie

 photo bloglovin1_zps8f010783.jpg

STRIBER OG COWBOY

Trods travlhed med projekt blev der alligevel tid til at tage lidt billeder i dag :) Selvom træerne udviser de flotteste grønne farver, så er vejret godt nok trist! Her i Aalborg regnede det fra morgenstunden, og det har truet med at begynde igen mange gange… Utroligt at vi for et par uger siden havde det skønneste sommervejr, og nu er der kun regn og grå skyer at se på… Billederne nedenunder blev egentligt taget for at vise jer min nye stribet trøje fra HM, men den gemmer sig desværre ret meget bag min cowboy jakke..:) Først og fremmest er trøjen stribet (hvilket jeg elsker og ikke kan stå for), og for det andet har den en rigtig fin og dyb udskæring på ryggen (som dog på ingen måde kommer til sin ret på billedet, da jeg undlod at smide jakken i det kolde vejr). Udskæringen skal i nok få set en anden gang, og så må i nøjes med striber og cowboy indtil videre :)

DSC_0131 DSC_0150 DSC_0137 2

/Simone

 photo bloglovin1_zps8f010783.jpg

I’M LEAVING

 photo PicMonkeyCollage_zps569ca574.jpg
 photo PicMonkeyCollage2_zps6b603ac8.jpg
 photo dc47070e-d20f-4a5a-8bfc-4544c9f2f5f7_zpsf1123c37.jpg
ASOS/T-shirt – Dr. Denim/Bukser – Nike/Sneakers – VeroModa/Jakke – Moss Copenhagen/Clutch

Her får i lige et outfit fra den anden aften, hvor jeg var ude at gå en tur med min kæreste. Det var pisse koldt og blæste helt vildt, hvilket også kan ses på billederne, men det var hyggeligt alligevel :-) Jeg havde min nye t-shirt fra ASOS på, som jeg er blevet meget glad for. Jeg er helt vild med peplum-trenden og jeg synes selv snittet klæder mig. Derfor kunne jeg heller ikke lade være med at klikke denne fine top hjem da jeg faldt over den hos Sofie og fandt linket her.

Lige om lidt vil jeg tage min taske under armen og sætte kursen mod Aalborg Busterminal, hvor jeg skal mødes med nogle søde piger. Vi skal nemlig på spa-ophold, som Simone fortalte om i går. Det bliver dejligt med ren hygge og afslapning :-) Nyd påsken, derude!

/Mie
 photo bloglovin1_zps8f010783.jpg