OM LOPPEFUND OG VESTERGADEFEST

Som sagt var jeg i Århus fra fredag til lørdag, hvor jeg besøgte en af mine søde veninder fra gymnasietiden. Som altid, når jeg er på besøg, fik vi noget rigtig godt mad! Fredag aften blev det til lækker take-away fra en thailandsk restaurant (på menukortet lød retterne ret så lækre og farverige af grønsager, men må dog indrømme, at min ret så lettere bleg ud, da den ankom – det skal dog ikke overskygge det faktum, at den smagte skide godt!). Fredagens dessert stod på drinks, øl og flere drinks (vist meget passende når man kombinerer Århus og godt selskab, ikke??? Vi hyggede os ihvertfald mægtigt!). Selvom klokken blev mange, stod vi alligevel forholdsvis tidligt op lørdag, da vi havde en date med Vestergadefest, som sjovt nok fandt sted på Vestergade ;)) Heldigvis varede det kun en gåtur på små 5 minutter før vi stod midt i festlighederne, hvilket var godt for vores trætte hoveder og ben :)) Vestergadefesten bød på god mad, musik og massevis af fine loppeboder! Det var til dette fine arrangement, at jeg spottede mit loppefund! En alt for sød te/kaffe kande med det fineste blå mønster. Var med det samme fuldstændig solgt! En ældre flink herre stod for salget af kanden, og jeg måtte slippe sølle 30 kr, og så var den simpelthen min! Følte mig på dette tidspunkt som født til DRs program Luksuskrejlerne, men må nok erkende, at mit fund var mere held end forstand ;) Med kanden svøbt i en gammel århusiansk avis og frozen yohurt i mavsen, var jeg klar til at drage den to timer lange køretur hjem! :)

kande collage PicMonkey Collage

/Simone

 

 

 

 

KUNSTHÅNDVÆRKERMARKED

Efter et dejligt og afslappende spaophold med pigerne tog jeg i går toget hjem til mine forældre i Hirtshals. Kort efter ankomst gik turen ned i sømandskirken (bruges nu som kulturhus), hvor det årlige kunsthåndværkermarked var i gang. Mange lokale indbyggere var kommet, og det var da også især lokal kunsthåndværk og specialiteter, som var i centrum. Nedenunder ser i lidt billeder af, hvad markedet havde at byde på. Mine forældre købte blandt andet en lækker æblemost fra Butik Køster, som vi nød til morgenmaden dagen efter, mums! (der er altså bare noget virkeligt lækkert over økologiske og lokale specialiteter!). Efter at have set alle de forskellige stande (og selvfølgelig smagt hvad der var af smagsprøver), blev eftermiddagen sluttet af med frokost med mine bedsteforældre. Alt i alt en rigtig hyggelig dag i påsken :-)

DSC_0092 DSC_0098 DSC_0101 DSC_0102 DSC_0097 DSC_0091 DSC_0096

/Simone

 

LIDT OM SOMMERSNEAKERS OG TØJBAZAR

Jeg har efterhånden fulgt instagramprofilen nakedcph i et stykke tid, og det har til dels været inspirerende! Ofte lægger de billeder ud af de fedeste sneakers, hvilket får sådan en som mig til at savle… Hvis man ikke skulle tænke på økonomien havde jeg uden tvivl købt en del par på nedenstående billede! Men en SU og forholdsvis dyre sko går altså bare ikke altid hånd i hånd, øv bøv! Jeg må derfor nøjes med at drømme lidt endnu…

Selvom indlægget egentligt mest skulle omhandle de fede sneakers, vil jeg dog ikke snyde jer for en lille opdatering om Mie og jegs tur til tøjbazar i går aftes… Vi stod velmødt ved Nordkraft allerede 20 minutter før åbning, hvilket,  som håbet, resulterede i en af de gode stande (der hvor folk ikke står som sild i en tønde, og hvor man som sælger kan hygge i bløde sofaer). Kort efter åbningen dukkede de første kunder op, og vi fik da også hurtigt gang i handlen, weeh! Ud over at handle med søde mennesker havde Mie og jeg også vældig travlt med at holde styr på tøjbunkerne, eftersom folk altid bare fik besked på “at de altså gerne måtte rode for at kigge” (Man skal jo altid være venlig hvis man vil være en god sælger, ikke?). Dog aftog kunderne efter en times tid, hvorefter vi kunne få styr lidt styr på tøjet, samt slappe lidt af i de bløde sofaer. Trods den mindskende kundestrøm fik Mie og jeg alligevel solgt for omkring 800 kr tilsammen, hvilket vi var fuldt ud tilfreds med! Alt i alt havde vi en rigtig god aften til et super fint arrangement, og vi overvejer stærkt om vi også skal med næste gang (ja..selvom vi fik solgt en del, havde vi EN MASSE med hjem igen). Omend kommer vi ihvertfald som kunder ;-)

Det var således lidt om en onsdag aften på Nordkraft. Nu tilbage sneakers billeder. Alle sneaker kan fines på hjemmesiden her.

sko

/Simone

 

VI SÆLGER UD // KUL BAZAR

I aften sælger Mie og jeg ud af vores klædeskab til KUL Bazar på Nordkraft. Begivenheden starter kl 18.30, og slutter først kl 21.30, så hvis du har lidt tid til overs i aften, vil vi klart anbefale at komme et smut forbi :) Både Mie og jeg må indrømme at have en svaghed for secondhand, og vi har da også ofte været til KUL Bazar som kunder – Se eksempelvis nogle af vores køb HER, HER og HER.

' SONY DSC

/Simone

FLASHBACK SATURDAY

Nu er det efterhånden allerede to uger siden, jeg kom hjem fra en dejlig ferie på Gran Canaria – puha, hvor går tiden altså stærkt! Kunne godt bruge endnu en uge med varmt vejr, sommertøj, gode drinks og godt selvskab! Ikke nok med jeg er blevet en del blegere, så er jeg også begyndt at skalle af, suk! Anyway… jeg vil tænke mig tilbage til en fantastisk ferie, og vise jer lidt billeder fra turen :-)

Vejret i dag er jo bare for lækkert, hvilket hjælper en del på sommerstemningen :-) Måske man skulle ud og gå en tur i det gode vejr :-)?

DSC_0104 DSC_0037 DSC_0030 DSC_0038 DSC_0005 DSC_0006 DSC_0176 DSC_0173 DSC_0092 DSC_0069 DSC_0017 DSC_0085/Simone