OM SPONTAN FERIE OG TIPS TIL GRAN CANARIA?

– I forgårs bestilte min kæreste og jeg en afbudsrejse til Gran Canaria, Puerto Rico (meget spontan søndag vi havde!)
– I dag fik jeg afsluttet 4. semester på studiet, hvilket betyder sommerferie i 2 måneder, weee
– Og i morgen går turen mod sol og sommer :-)
Glæder mig utrolig meget til at få slappet af, blive godt brun, spise lækker mad, og hvad der nu ellers følger med af gode og dejlige ting på en ferie :-)

Selvom jeg i vinterferien var på Gran Canaria, vil jeg meget gerne høre, hvis nogle af jer sidder med gode tips til spisesteder, shopping eller ting man bare SKAL opleve i, og nær, Puerto Rico ????? :-)

Jeg må videre med det sidste pakkeri, så vi kan blive klar til i morgen :-) God aften derude :-)

(Her ser i forresten et billede af hotellets pool og udsigt derfra – et hyggeligt lille hotel med den spanske stemning i top :-) )

/Simone

 

 

HÆKLET ABE ALA KAY BOJESEN

Desværre kan jeg ikke selv prale af at have lavet den flotte skabning af en abe, som ses på billederne nedenunder, men det kan min søster til gengæld :) For noget tid siden blev hun tante til en sød lille dreng, og hvad mere passende ville ikke være denne hæklede abe ala Kay Bojesen i dåbsgave? Jeg synes ihvertfald idéen var super god!

Selvom de kreative hækleprojekter indtil da kun har stået på kurve og enkle ting, kastede hun sig alligevel ud i projektet, og må indrømme at jeg er ret fascineret! Derfor synes jeg også, at i skulle have fornøjelsen af at se den søde abe :) Måske det giver inspiration, hvis der sidder nogle kreative hoveder derude? :)

God onsdag :)

DSC_0315 DSC_0309

/Simone

OM FEST PÅ EN MANDAG

I går blev den sædvanlige mandag med studie, job og dagligdagsting forvandlet til en festdag med nyudsprunget student, god mad og godt selskab! Hele familien og en masse venner var samlet til at fejre min søster, som kun kan være godt tilfreds efter at have afsluttet tre hårde år på HHX. Husker min egen dag som var det i går, og må da indrømme jeg godt kunne have brugt sådan en dag, og ikke mindst uge, igen – med den fedeste følelse af frihed, de bedste mennesker omkring sig og nok lidt for meget alkohol ;) Men ak, de heldige blev sendt i byen, og jeg på hovedet i seng med en eksamen rundt om hjørnet :)

PicMonkey Collage DSC_0007 DSC_0011

/Simone

OM FEST OG GODE BEKENDTSKABER

Lørdag aften så jeg således ud! Jeg skulle nemlig fejre en sød veninde fra folkeskoletiden, sammen med en dejlig flok tøser, som ligeledes stammer fra den tid! Synes det er så herligt, stadig at kunne have veninder fra den tid :) For nu om dage må det vist siges, at folk får nye bekendtskaber, som vinden raser – eller der er ihvertfald rig mulighed for det grundet nye studier, nye jobs, nye interesser, flytning og hvad ved jeg. Og det er jo også meget godt, men derfor er det nu dejligt med nogle piger, som ved alt om mig, og jeg alt om dem! Derfor er jeg taknemmelig over, at det stadig lykkes os at samles, når eksempelvis en i flokken skal fejres :) Efter at have danset med dem natten lang i lørdags, var jeg derfor i et ret så uoplagt mood i går, og jeg fik derfor ikke udrettet det store (vel også meget passende på en søndag, ikke?) I dag er jeg dog frisk som aldrig før (vågnede kl. 5 og kunne bestemt ikke sove… måske også lige i overkanten af, hvad friskhed burde bestå af) Anledning er nok, at jeg er ret så spændt på det, der skal ske i dag. Min dejligste lillesøster bliver nemlig student! Glæder mig så meget på hendes vegne – endelig at kunne stå med huen på efter tre år  :) Jeg må derfor forlade skriveriet, da jeg har endnu en vigtig person, som skal fejres i dag! Selv på en mandag kan livet være en fest :) Vi ses!

Forresten er toppen jeg havde på i lørdag fra Gina Tricot. Modellen hedder Isilda peplum top, og har det fineste snit på bagpå. Desværre fik jeg ikke selv taget et billede af det, så derfor får i det lige at se på en modellos fra deres hjemmeside :)

mig PicMonkey Collage

/Simone

VEET TESTPANEL

Jeg modtog forleden dag disse fine produkter fra Veet :) Anledningen var, at jeg gennem Josephines blog, Style by Josephine, har været så heldig at blive en del af testpanelet på Veet Easy Wax produkterne. Det har været super spændende at teste, og jeg har tilmed fået de lækreste ben, som bestemt er klar til, at sommeren kommer igen (hvornår det så end er..) Om et par dage kan i læse anmeldelsen af Veet produkterne på Josephines blog (skal nok tippe om hvornår). Indtil da har jeg forsøgt at lave en guide, for de der skulle være interesseret i det :) God lørdag :)

DSC_0335 Skærmbillede 2014-06-18 kl. 16.16.50
1. Oplad maskinen i 20 min.                                            2. Påfør voksen med hårene                                            3. Tag strimlen

Skærmbillede 2014-06-18 kl. 16.23.04
4. Påfør strimlen                                                                5. Fjern strimlen mod hårene                                         6. Tag vådservietten
Skærmbillede 2014-06-18 kl. 16.28.54
7. Fjern overskydende voks                                               8. Nu, ben uden hår ;)

/Simone