EN TRAVL TID

 Som vi tidligere har nævnt her på bloggen, er Mie og jeg i gang med at skrive projekt, og det er efterhånden ved at tage livet af bloggen (den er i hvert fald ofte på standby for tiden :p). Deadline for aflevering af vores projekt er den 27. maj, og selvom det lyder til at være rigeligt med tid, så kan tiden desværre hurtigt indhente én! For at være ærlig, havde vi en ret øv dag i fredags, hvor vi til vejledning fik at vide, at al teori skulle omskrives – noget af en lammer i ansigtet! Heldigvis er vi allerede ved at være på rette spor igen, og håber at kunne komme i gang med den analytiske del i løbet af onsdag og torsdag, yes!

For at give jer et indblik i, hvordan en dag med projekt kan forløbe, kan jeg beskrive min og Mies dag i dag: Dagen startede kl. 9, hvor vi mødtes ved vores tredje projekt-buddy Cecilie. Her arbejde vi indtil klokken 12, hvor vi i mellemtiden hyggede os med lidt frugt (lidt hygge skal der altså være!). Klokken 12 cyklede Mie og jeg hen efter en sandwich, hvor vi efterfølgende satte os hjem til Mie, for at omskrive et teoretisk afsnit om den franske filosof Jacques Rancière (ham kender alle vel?! NOT). Her sad vi indtil 18.30, hvor afsnittet langt om længe var færdigt! Puha for en dag! Efterfølgende cyklede jeg i netto for at handle ind til aftensmad, og 19.30 sad jeg endelig sammen med min kæreste og spiste aftensmad. Det skal dog nævnes, at det langt fra er alle dage, der er så lange som denne. Ofte sidder vi også hver for sig og skriver på individuelle afsnit, som vi til slut kobler sammen :-)

Nogle vil mene at en sådan dag med projekt er kedelig og spild af tid (man skal dog ikke glemme alle de små hygge-pauser og det hyggelige samvær med gruppen), men i sidste ende er det hårde arbejde det hele værd! Pointen med dette indlæg er nok, at lige meget hvor øv tingene nogle gange kan være, så betaler hårdt arbejde sig ofte. Og vigtigst af alt, så arbejder man som ofte mod et mål – I mit og Mies tilfælde mod en færdig uddannelse (som de fleste forældre vil mene er det vigtigste når man er ung :D). Derfor må bloggen desværre også ofte være 2. prioritering, da vores uddannelse frem for alt kommer i første række. Vi håber dog på snart at være mere aktive herinde (det blev da i hvert fald til et indlæg i dag) :-)

/Simone